søndag den 25. december 2016

Træning Uge 51 2016

Fysisk: 160 km (varighedsløb+fart)
Generelt: En uge som ikke helt gik som planlagt, havde oprindeligt lagt mig fast på en restitutions uge, dog med de faste 3 fart pas. kom dog godt fra start og føler mig generelt godt tilpas, så valgte at rykke restitutionsugen til den kommende uge, hvor jeg har en del arbejde og lidt nytårs hygge weekend. Har i denne uge 51 fået tilbagelagt 160 km, her under med en semi langtur på 26 km i går juleaftens morgen sammen med en kammerat fra Strandby. Ellers har jeg fået tilbagelagt 3 fart pas - herunder en tempotur, et interval pas med korte intervaller også et med lange intervaller i dag. Har været rigtig godt løbende.... så det kører.

søndag den 18. december 2016

Træning uge 50 2016

Fysisk: 160 km, varighedsløb + fart)
Generelt: Så blev endnu en uges trænings færdiggjord og dermed klar til at ryge i bogen. Ugen har samlet budt på 160 km inkl 3 fart pas og en langtur. Generelt er ugen forløbet efter planen og generelt set en rigtig god trænings uge. Mandag fik jeg trænet korte fart intervaller med en knægt på arbejde, som lykkedes meget godt med at følge med i et tempo omkring 2.55 m/km. Herudover har jeg fået løbet min sædvanlige tempotur på 8 km, denne blev løbet på et lidt træls tidspunkt - nemlig kl 6 om morgenen i onsdags inden jeg skulle på jobs... men trods dette gik det fint, og det er nu engang vilkårene når jeg har et uge program som jeg har. ugen blev sluttet af med tømmermænds intervaller på bånd i dag efter, at jeg havde løbet en medium langtur med nogle RunAar gutter i går i Aarhus inden jeg skulle videre til den årlig herre julefrokost med mine Trige venner. Den kommende uge bliver med nedsat mængde for at få restitueret efter at jeg har øget i mængde og kvalitet de sidste 4 uger.

tirsdag den 13. december 2016

Træning uge 49 2016

Fysisk: Uge 49, 151 km (varighedsløb + fart)
Generelt: Endnu en vellykket uge trods en presset uge arbejdsmæssigt... Har fået løbet mine planlagte 150 km indeholdende en langtur, 1 tempo tur og et fart pas. Ikke så meget at berette om andet end at træningen egentlig bare kører som planlagt der ud af. Begynder i den kommende uge at implementere endnu et fart pas som jeg plejer at kører med i mine specifikke trænings perioder.... tænker jeg skal til at i form hvis jeg skal præstere godt til Barcelona halvmarathon om 8 uger.

søndag den 4. december 2016

Træning uge 48 2016

Fysisk: 140 km (varighedsløb+fart)
Generelt: Ugen har budt på de planlagte 140 km, hvor jeg har haft indlagt 2 kvalitets pas udover en langtur på 30 km. Som de foregående uger bød kvalitets passende af en tempotur og et fart pas, tempoturen bød på 8 km i snit 3.14 m/km og fart passet var som en del af en 16 kilometers tur hvor jeg indlagde 9 km hvor jeg skiftede mellem at løbe 500 meter i 4.00 og 3.00 fart. Alt i alt en fin uge trods lidt forkølelse midt på ugen som stadig sidder lidt i kroppen.