tirsdag den 31. december 2013

træning 31. december 2013

Formiddag
Fysisk: kl. 10.15, 19 km (varighedsløb)
Generelt: Da jeg har været lidt små syg de sidste par dage3 og stadig er det, besluttede jeg mig for ikke at stille op til dagens nytårs løb, ville ellers gerne have løbet en hurtig 5'er. Tog i stedet for bare der ud og hyggede lidt med et par venner. Fik i den forbindelse samlet løbet 19 km i snit 4.26 m/km. Ok træning hvor jeg blandt andet løb med på de sidste 2 kilometer af min ven Mikkel's PR attentat på 5 kilometer distancen, hvilket han gjord ualmindelig godt og satte PR med omkring 30 sekunder.
Aften.
Fysisk: kl. 22.15, 11 km (varighedsløb)
Generelt: Årets sidste pas blev løbet i spjældet på båndet efter jeg havde fået fri. Det blev til 11 km i snit 4.16 m/km. Var ikke specielt godt løbende da mavsen var fyldt af masser af god og fed nytårsmad. Med dette pas sneg årets samlet mængde sig op på 6064 km......
GODT NYTÅR

mandag den 30. december 2013

Træning 30. december 2013

Middag
Fysisk: Kl. 11.45, 23 km (varighedsløb)
Generelt: Har stadig en gasnke stor snottud, hovedpinen har heldigvis pt aftaget lidt siden igår.... så dagens træning stod udelukkende på kilometer garv i roligt tempo, skal ikke løbe noget kvalitet når der er sygdom i kroppen. Løb derfor blot en langtur hvor jeg forsøgte at holde tempoet nede - hvilket lykkedes ok. det blev til 23 km i snit 4.23 m/km. var faktisk ganske ok løbende og kunne sagtens have løbet meget hurtigere. Med dette træningspas rundede jeg de 6000 kilometer løb for i år... også har jeg overikøbet holdt 2 x knap 1 mdr pause i år.... en mindre skadesperiode efter hamborg marathon og så her imens jeg har været ude og rejse i oktober. et af del målene med min grund træning her i december har været netop at krydse denne grænse, hvilket har betydet at jeg som minimum har skullet løbe 22 km dagligt i snit hele december :-)
Aften
Fysisk: kl. 17.50, 13 km (varighedsløb)
Generelt: Skulle ud med bilen på værksted her til aften, så benyttede ventetiden på at futte en tur i mørket der ude på landet. Det blev til 13 km i pandelampens skær i snit 4.17 m/km. Alt i alt en mængde mæssig rigtig god dag som har budt på 36 km. tempoet har jeg holdt nede for at skåne helbredet lidt da jeg render rundt med en bette snottud.


træning d. 29 december 2013

Fysisk: kl 12.15, 11 km (varighedsløb)
Genrelt: Jeg har fået raget en stor fed snottud til mig her i julen - så dagens tur blev en ganske rolig og kort en af slagsen da snottuden har betydet en voldsom hovedpine til følge :-(  Jeg kom igennem dagens tur i snit 4.26 m/km og nærmer mig hermed endnu en magisk 1000 km grænse... mere er der ikke at sige til dagens træning.

lørdag den 28. december 2013

træning 28. december 2013

Fysisk: kl. 15.00, 15 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens pas blev løbet i arbejdstiden på bånd, fik lokket en bandit med i træningsrummet så jeg slap for at træne i aften når jeg har fri kl. 22. De 15 km blev løbet i snit 4.04 m/km..... var ikke specielt træt oven på gårsdagens mange kilometer - men var ikke specielt godt løbende da jeg havde lidt kvalme.... måske jeg skulle have ladet hver med at spise 2 højtbelagt med laks og rejer til froksot halvanden time inden jeg skulle træne :-)

Træning 27. december 2013

Middag
Fysisk: kl. 12.30, 25 km (varighedsløb inkl tempo)
Generelt:  Dagens første pas blev løbet her over middag efter jeg havde sagt farvel ude hos de gamle, hvor jeg har holdt en rigtig god jul. Jeg kørte ind i trænignscenteret i dag - da jeg ikke lige magtede det våde og blæsende vejr. Det blev til 25 km i 3.54 m/km..... indlagde 2 tempostykker undervejs i henholdsvis 3.30 m/km og 3.15 m/km. Disse blev løbet fra 10 - 14 km og igen fra 15 - 19 km. Passet gik rigtig godt og jeg var super duper løbende.
Aften
Fysisk: kl. 17.50, 6 km (restitution)
Generelt: Skulle lige et smut ind til
Blockbuster og leje et par film her til aften, da jeg havde vundet 2 gratis film i pakkeleg i julen. Så besluttede at løbe der ind i stedet for at benyttet bilen. Det blev til 6 km restitution i snit 4.52 m/km. Fin tur i et vådt og blæsende julevejr. Herudover vil jeg da lige fremvise den ene af mine julegaver som netop er blevete sat op i mit køkken....... Den skarpe læser vil vide, at det er selvsamme citat som pryder min blog :-)


torsdag den 26. december 2013

Træning 26. december 2013

Fysisk: kl. 09.45, 16 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens pas blev løbet her fra morgenstunden af ude i Trige hos mine forældre, hvor jeg holder jul. De 16 km blev løbet lidt på må og få i Trige og omegn og med et samlet snit på 4.18 m/km.  Det samlede temposnit lyver lidt, da jeg brugte de første 5 km på at rekoniserer BærMOSE skoven for farbare stier med henblik på nogle ideer og tanker jeg har haft med et par venner. Så løb ikke så hurtig til at starte på, da jeg kom ud i noget værer muder flere steder. herefter blev tempoet dog skruet op i og med at jeg fandt ud på nogle gode stier og ikke mindst mit ynglings underlag - asfaldt!

onsdag den 25. december 2013

Træning 25. december 2013

Fysisk: kl. 16.00, 17 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens pas blev løbet i arbejdstiden, havde egentlig planlagt først at træne når jeg havde fri. Men fik lokekt en fange med i træningsrummet - så jeg kunne få overstået dagens kilometer i mens han sad og trampede på motionscyklen. De 17 km blev snittet i 4.00 tempo. startede stille og roligt ud men sluttede af med progressivt fart de sidste 7 km.

tirsdag den 24. december 2013

Træning 24. december 2013

Fysisk: kl. 09.30, 15 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens tur blev løbet her fra morgenstunden hjemme i Skejby, inden jeg skulle ud til mutti og fatti og holde jul. Var godt træt i benene efter gårsdagens træning - så planlagde blot en yderst rolig tur.... tempoet (4.33 m/km) kom helt af sig selv da vejret var ganske forfærdeligt - var ved at blæse af vejen flere gange under vejs, specielt nede omkring Egå engsø og langs vandet i Risskov. Ikke en specielt god tur.... men dejlig at få i bogen - så nu kan jeg holde jul og ædegilde med god samvittighed.

I ønskes alle en glædelig jul.... RUN RUN der ude!!!!

mandag den 23. december 2013

Træning 23. december 2013

Morgen
Fysisk: kl. 05.35, 15 km (Hård progressiv tempo tur)
Generelt: stod op før en en vis herre havde fået øjne... stod op kl 04.30 for herefter at kører ned i fængslet så jeg kunne nå en tur på båndet inden jeg skulle møde kl. 07.00. Endte med at få 15 km i bogen i snit 3.44 m/km. ville egentlig bare have lbøet roligt - men var godt løbende så skruede stille og roligt op for fart efter at have løbet de første 5 km i snit 4.08 m/km. skruede ca op for farten for hver kilometer herefter, hvilket betød jeg sluttede af med 19 kmt. har nok løbet omkring 16.40 minutter i snit på de sidste 5 km af morgenens pas. alt i alt super duper pas.... 
Aften
Fysisk: kl. 21.40, 20 km (varighedsløb)
Generelt: Efter en laaaang dag på arbejde, nappede jeg dagens andet pas samme sted som i morges, nemlig på båndet i spjældet. Det blev til en stille og rolig medium langtur på 20 km i snit 4.17 m/km. Jeg var ganske ok løbende. samlet har dagen budt på 35 km med god fart på specielt morgenpasset. god start på ugen og ikke mindst julen. de kommende par dage kommer til at byde på kun et pas dagligt og nok omkring 15 - 20 km på hver. msåke lidt fart 1. juledag hvis mavsen og kroppen er klar på det oven på ædegilde. 


søndag den 22. december 2013

Træning 22. december 2013

Fysisk: Kl. 15.00, 17 km (varighedsløb)
Generelt: Ugens sidste tur blev løbet her til eftermiddag og med tømmermænd i kroppen. Jeg var igår i Flensborg og holde herre julefrokost med vennerne, så var squ lidt brugt i dag. Men kom da igennem og var, taget alt i betragtning, ok løbende. Det blev til 17 km i tempo 4.18 m/km i et yderst vådt julevejr.... Samlet har ugen budt på 165 kilometer som planlagt - dog fik jeg kun løbet et decideret tempo pas i ugen, hvor jeg havde planlagt to styk.... magtede dog ikke at give den gas i dag.

lørdag den 21. december 2013

Træning 21. december 2013

Fysisk: kl. 10.20, 8 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens eneste pas blev løbet her til formiddag, og bød kun på 8 km varighedsløb. Skal nemlig på herre tur/julefrokost nu her til middag - så der blir ik tid til mere træning i dag :-) iøvrigt var det et rigtigt pølse vejr så turen skulle bare overståes.

fredag den 20. december 2013

Træning 20. december 2013

Middag
Fysisk: kl. 13.00, 15 km (varighedsløb)
Generelt: Efter at have sovet dejligt længe, løb jeg en rolig tur omkring engsøen og via Risskov. Det blev til 15 km i snit 4.22 m/km. Var ok løbende, dog lidt tung i stængerne. men alt i alt en dejlig rolig tur i et fantatisk klart løbe vejr :-)
 
Aften
 
Fysisk: Kl. 20.15, 12 km (varighedsløb)
Generelt: Havde lavet en løbe date her til aften med min bedste ven Mikkel, ligesom tidligere i dag var det et fantastisk godt løbevejr, var dog stadig tung i benene.... så vi løb ik så hurtigt - næsten samme pace som tidligere i dag. Mon ikke det er er den høje mængde som skyldes dette, har med dagens træning netop rundet 140 km fordelt på de seneste 5 dage :-) Blir dejligt med en rolig weekend i julefrokostens tegn med vennerne!!!!

torsdag den 19. december 2013

Træning 19. december 2013

Middag
Fysisk: kl. 11.30, 16,5 km (restitution)
Generelt: Løb en stille og rolig tur ned omkring Egå engsø hvor jeg nappede 2 runder, var en anelse brugt og træt - så det var intet problem at holde tempoet nede, hvilket i øvrigt blev 4.27 m/km. En ok tur som vist bare skulle overståes og i bogen.
Aften
Fysisk: kl. 17.00, 11,5 km (varighedsløb)
Generelt:  Dagens andet træningspas blev løbet i pandelampens skær ude hos mine forældre i Trige. Skulle lige ud og aflevere lidt julegaver samt hygge og spise lidt aftensmad. Det blev i alt til 11,5 km i snit 4.07 m/km. Var bedre løbende end tidligere i dag - men stadig lidt tung i kroppen. men samlet set en god dag mængde mæssigt hvor der blot skulle ædes kilometer. 

onsdag den 18. december 2013

Træning 18. december 2013

Morgen
Fysisk: kl. 05.45, 11 km (varighedsløb)
Generelt: En kort morgentur inden jeg skulle på jobs, det blev til 11 km i snit 4.04 m/km. Valgte at løbe lidt let progressivt for lige at nå en lille kilometers penge mere inden jeg skulle på jobs :-) God morgentræning.
Aften
Fysisk: kl. 21.45, 17 km (let progressivt tempo)
Generelt: Løb dagens andet pas på bånd efter, at jeg havde fået fri, det blev til 17 km i samlet snit 3.54 m/km. Startede ud i tempo 4.08 m/km og øgede herefter 0,5 kmt for hver tredje kilometer, så afsluttede altså med et par kilometer i 3.30 tempo. Fin fin træningspas og mængde mæssigt en ganske glimrende dag. har faktisk været godt løbende på begge dagens pas.

tirsdag den 17. december 2013

Træning 17. december 2013

Fysisk: kl. 21.40, 20 km (varighedsløb)
Generelt: En stille og rolig medium langtur på bånd efter at jeg havde fået fri, det blev til 20 km i snit 4.17 m/km. var lidt nervøs for hvrodan træningen ville komme til at gå.... da jeg har gået og været lidt øm i bentøjet efter mandagens træning. men da jeg kom i gang gik det helt fint og jeg var ok løbende.

mandag den 16. december 2013

Træning 16. december 2013

Formiddag
Fysisk: kl. 09.30, 26 km (varighedsløb)
Generelt: Løb her til formiddag en langtur for mig selv, lige som de mange foregående uger foregik min mandags tur med en masse runder omkring egå engsø. Det blev i alt til 26 km i snit 4.17 m/km i er gråt, trist og blæsende vejr.... men trods dette var det nu en ok tur - hvor jeg bevist prøvede at holde tempoet nede.
Aften
Fysisk: kl. 17.30, 11 km (Restitution)
Generelt: Dagens anden tur blev løbet her til aften, og foregik et meget langsomt tempo da jeg havde selskab og blot var ude og restitutere samt hygge løbe. Det blev i alt til 11 km i snit 5.15 m/km i et mørkt, blæsende og vådt aften vejr i Skejby og omegn. Alt i alt en glimrende dag med i alt 37 km :-) 

Træning d. 15 november 2013

Fysisk:  kl. 11.00, 14 km (nytårscup)
Generelt: Dagens træning var henlagt til min klubs nytårscup, her var jeg taget ud sammen med mine venner Mikkel og Anders for at deltage. Jeg skulle selv løbe 5 km ruten som jeg blot ville bruge som en god tempotur. efter en lang opvarmning lød startskudet.... Jeg kom til at ligge lige i Røven på Anton m. Christensen fra AGF, kunne følge ham indtil omkring 2 km - hvor jeg måtte slippe...... han er virkelig godt løbende i øjeblikket, så viste godt det ikke var realistisk at følge ham helt til mål. Efter at have sluppet ham løb jeg stort set alene resten af vejen til mål... hvor jeg checkede ind i tiden 16.37 minutter. En ok tid taget i betragtning af at jeg ligger i tung vintertræning lige PT. Dagens træning rundede uge af, hvilke har budt på i alt 157 km.

lørdag den 14. december 2013

Træning 12. december 2013

Fysisk: kl. 15.30, 16 km (varighedsløb)
Generelt: Løb en tur ned omkring egå engsø, hvor jeg nappede 2 runder, det blev i alt til 16 km i snit 4.11 m/km. Var fint løbende. vejret var lækkert...... ikke så meget andet at berette om :-)

Træning d. 14. december 2013

Fysisk: Kl. 17.45, 11 km (restitution)
Generelt: Efter at være retuneret til århus løb jeg en yderst rolig tur i den nordlige del af Århus, min pandelampe løb tør for batteri lige efter jeg var startet - så måtte finde lys ved hjælp af lygtepæle. Var oven på gårsdagens lange tempotur, ganske ganske træt - hvilket vel er naturligt nok. så restituerede blot i dag og "luntede" en kort tur.

Træning d. 13. december 2013

Fysisk: Kl. 12.15, 26 km (Langtur inkl. tempo)
Generelt: Jeg var igår et smut i Nordjylland, og aflagde i den forbindelse Skagen et besøg for første gang i mit 31 årige liv. Efter at have leget turist et par timer startede jeg dagens løbe tur ud med at løbe syd på. Det blev i alt til 26 km i snit 3.51 m/km..... Turen blev løbet på en pandekage flad cykelsti langs landevejen mod Frederikshavn, hvor jeg havde en ganske let side vind. Altså forholdende var total favorit..... asfaldt og fladt :-) efter at have løbet lidt roligt de første 5 km - skruede jeg tempoet ganske meget op, og løb her efter 17 km i et let stigende tempo fra 3.50 til 3.35 m/km. afsluttede med et par "rolige" kilometer i 4.00 tempo. Alt i alt en FANTASTISK træning..... hvor det bare kørte. virkeligt fedt at være på udebane og prøve nyt terræn og nye omgivelser af. LOVE IT!!!!!!

 

onsdag den 11. december 2013

Træning 11. december 2013

Morgen
Fysisk: kl. 05.40, 10 km (varighedsløb)
Generelt: Løb et kort og roligt pas herfra morgenstunden, blev løbet på bånd som sædvanligvis inden jeg skulle på jobs. de 10 km blev snittet i 4.12 m/km. Ikke så meget at berette om, andet end det var kilometer til bogen og at jeg fik løsnet lidt op i bentøjet efter et godt træningspas igår aftes.
Aften
Fysisk: kl. 21.40, 15 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens andet pas blev også løbet på bånd, igen endnu engang nede i spjældet. Målet var egentlig blot 10 km roligt.... men besluttede undervejs da jeg var ok løbende at sætte lidt kilometer i banken. Så det blev altså til 15 km i snit 4.17 m/km. ok dag.... dog tunge ben.

tirsdag den 10. december 2013

Træning 10. december 2013

Morgen
Fysisk: kl. 05.40, 12 km (varighedsløb)
Generelt: Løb dagens første pas her til morgen inden jeg skulle på jobs, var ikke synderlig frisk da vækkeuret ringede da jeg havde sovet lidt uroligt i nat. men op kom jeg da og fik også logget de 12 km på bånd i snit 4.01 m/km. alt i alt ok morgen pas. satser på et lidt længere trænings pas i aften når jeg får fri.
Aften
Fysisk: kl. 21.40, 16 km (progressivtempo tur)
Generelt: Løb her til aften en god langt progressivt tempo pas. Startede ud med 5 km opvarmning i snit 4.10 m/km. herefter løb jeg progressivt som følger:
5 km i 4.10 m/km
4 km i 3.50 m/km
3 km i 3.40 m/km
2 km i 3.30 m/km
1 km i 3.20 m/km
1 km i 3.45 m/km
Alt i alt var det et glimrende pas, selvom jeg var lidt træt til at starte på.... Var faktisk super duper løbende da jeg først kom igang og fik skruet lidt op for tempoet. Godt trænigns pas og endnu en god mængde mæssig dag.

mandag den 9. december 2013

Træning 9. december 2013

Middag
Fysisk: kl. 13.00, 22 km (Varighedsløb)
Generelt: Løb lige som sidste mandag en tur ned til Egå Engsø, hvor jeg løb 3 runder igen.... snitte for turen blev 4.19 m/km. Jeg holdte bevist tempoet en anelse nede da jeg napper en tur igen i aften engang. Var ellers ganske fint løbende..... påtrods af at det var vældig tåget og gråt - var det formiddabel løbevejr, minus vind og omkring 5-6 graders varme :-)
Aften
Fysisk: Kl. 20.00, 15 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens andet pas blev løbet nede i fængslet på bånd, da jeg skulle overnatte her nede. De 15 km blev løbet i snit 4.08 m/km. Jeg var trods den medium lange tur tidligere på dagen ganske fint løbende. Alt i alt en glimrende start på ugen rent mængde mæssigt..... 37 km er da vist slet ik så tosset :-)


søndag den 8. december 2013

Træning 8. december 2013

Fysisk: kl. 06.45, 10 km (varighedsløb)
Generelt: Som jeg skrev igår, skulle der bare en kort rolig tur i bogen i dag.... Denne blev løbet på bånd inden jeg skulle møde på jobs. Det blev til 10 km i snit 4.18 m/km - var en lille smugle træt så det var ikke den stor fornøjelse at træne i dag.... så passet skulle bare overståes. Alt i alt har ugen budt på 150 km.... så det har været lige som planlagt, en helt masse kilometer og knap så meget fart. næste uge skulle meget gerne blive en næsten tro kopi :-)

lørdag den 7. december 2013

Træning 7. december 2013

Fysisk: kl. 21.40, 20 km (varighedsløb)
Generelt: Løb dagens pas efter at jeg havde fået fri på jobs, de 20 km blev snittet i 4.06 m/km på løbebåndet her nede. Var ganske fint og let løbende.... ikke så meget andet at sige til dette pas. I morgen bliver en stille og rolig dag med minimum kilometer. forhåbentlig fra morgenstunden hvis jeg kan komme ud af sengen i ordentlig tid, så jeg kan nå det inden arbejde.

fredag den 6. december 2013

Træning 6 december 2013

Fysisk: kl. 12.30, 14 km (progressiv tempotur)
Generelt: Efter at have sovet 4 timer nede i spjældet efter nattevagt, løb jeg dagens pas på bånd inden jeg skulle møde igen her kl 14. Det blev til 14 km i snit 3.51 m/km. Opvarmede stille og roligt de første 6 km i snit 4.17 m/km. Herefter skreude jeg op for hastigheden på båndet og løb de sidste 8 km med progressivt tempo hvor jeg sluttede den sidste kilometer med 19 kmt. God træning.....

torsdag den 5. december 2013

Træning 5. decenber 2013

Morgen
Fysisk: kl. 07.05, 10 km (varighedsløb)
Generelt: Løb dagens første pas umiddelbart efter at jeg havde fået fri på jobs. Nappede turen på båndet nede i fængslet inden jeg kørte hjem i seng. det blev til 10 km i snit 4.17 m/km. Ok morgentur hvor jeg dog ikke var super frisk.
Eftermiddag
Fysisk: kl. 16.20, 10 km (varighedsløb)
Generelt: Havde egentlig planlagt at jeg "kun" skulle have et træningspas i dag grundet vejr situationen og det fakta at jeg har haft en rimelig hård start på ugen. Men ombestemte mig da jeg skulle ud til mekanikeren her til eftermiddag, tænkte jeg lige så godt kunne nappe en lille tur imenms jeg alligevel skulle vente på den blev fixet. Det blev ligesom i morges til 10 km, hvilke blev snittet i 4.16 m/km. Var ganske ok løbende selvom det ikke var det nemmeste vejr at komme frem i..... Storm - regn - slud og nogle mørke landeveje, ikke ligefrem det man forbinder med gode løbe forhold, men kilometerne kom i bogen og passet gik efter omstændighederne fint nok.

onsdag den 4. december 2013

Træning 4. december 2013

Middag
Fysisk: kl. 13.00, 12 km (varighedsløb)
Generelt: Løb dagens første pas her over middag, følte mig ikke super oplagt da jeg startede ud, hvilket nok skyldes gårsdagens kuperede tur med 1900 ML. men da jeg først kom igang var jeg faktisk super løbende. Det endte med en tur ind omkring Risskoven i snit 4.03 m/km. god træning
Aften
Fysisk: kl. 20.15, 17 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens andet pas blev løbet her til aften ned i spjældet, løb turen på bånd inden jeg skulle møde på nattevagt. Var ok løbende ligesom tidligere i dag, og fik i alt 17 km i bogen i snit 4.11 m/km. endnu en rigtig rigtig god dag mængde mæssigt. Jeg gir nok benene en halv hvile dag i morgen i forbindelse med det alligevel bliver storm vejr :-)

tirsdag den 3. december 2013

Træning 3. december 2013

Middag
Fysisk: kl. 12.30, 6 km (varighedsløb)
Generelt: Løb en kort kort tur her over middag i mollerup skov, det blev til 6 km i snit 4.23 m/km. Skulle egentlig blot bare lige ud og løsne lidt op i benene så jeg kunne være klar til 1900 ML træning senere på dagen. ok tur - dog lidt spændt i ydersiden af min højre lægmuskel.
Aften
Fysisk: kl. 17.30, 20 km (varighedsløb)
Generelt: Der var dømt tur til 1900 ML træning i dag - vi løb en yderst kuperet rute ude i højbjerg, skåde, holme mm. Det blev til 20 m i snit 4.18 m/km. den egentlige trænings belastning var væsentlig højere end tempoet måske viser... masser af bakker!!!!!! Men alt i alt en super god træning hvor jeg var godt løbende.... dog stadig spændt i lægen.

mandag den 2. december 2013

Træning 2. december 2013

Eftermiddag
Fysisk: Kl. 13.45, 21 km (varighedsløb)
Generelt: Løb på dagens første pas en tur ned til Egå Engsø, hvor jeg havde planlagt et par runder. Det var super super vejr i dag.... så det var oplagt at løbe rundt der nede. Da jeg først kom igang var jeg ganske godt løbende så besluttede at nappe en ekstre runde :-) derfor blev dagens første pas lidt længere end beregnet. de 21 km blev snittet i 4.09 m/km, havde omkring 8 km midtvejs i omkring 3.50 tempo.
Aften
Fysisk: kl. 20.20, 10 km (Varighedsløb)
Generelt: Dagens andet pas blev løbet her til aften, havde fået lokket min ven mikkel til at udskyde hans egen træning indtil her til aften, så vi kunne løbe sammen.... FEDT HAN GAD DET!!!! vo løb og hygge snakkede det meste af vejen, så de 10 km blev blot snittet i 4.32 m/km. men var også lidt tung i benene efter dagens første pas.
Efter at jeg fik løbet gårsdagens løb, er jeg netop gået ind i næste periode af min træning.... de kommende 6-7 uger kommer til at stå på grundtræning, Så jeg skære lidt i kvaliteten i forhold til den seneste måneds tid, jeg går ned på at løbe 2 tempo pas ugentligt, hvorimod jeg så vil prioritere kilometer, kilometer og lidt flere kilometer. Målet er at jeg skal øge fra omkring 140 i den her uge også op til omkring 170-180 stykker i slutningen af januar. de næste par måneder skulle i såfald gerne ligge basen for at jeg kan toppe til nogen af de vigtige løb jeg har på programmet i marts-april og maj.

DM lang Cross, 1. december 2013

Fysisk: Kl. 13.00 (20 km, herunder 10 km konkurrence)
Generelt: Stillede som nævnt tidligere i dag op til DM lang Cross i Viborg, de 10 km bestod af 5 gennemløb af en 2 km lang rundstrækning med blandet underlag på en ganske kuperet rute..... altså ikke lige min livret :-)
Men stillede også op til dagens løb uden nogen ambitioner overhovedet, havde jeg været i god form - havde jeg nok haft ambitioner om at slå nogle løbere som jeg plejer at slå. men i og med formen ikke er særlig god og jeg overhovedet ikke er "specialiseret" Cross løber.... var målet med dagens løb blot at få en sjov oplevelse, en god gang træning og ellers blot mødes med løbe kammeraterne fra det danske land. Dagens opvarmning bestod af 2 x gennemløb af ruten for lige at tjekke den ud.... umiddelbart var ruten noget nemmere end jeg havde frygtet.... tænker her på specielt på underlaget, Så det var bestemt positivt nu jeg havde valgt blot at løbe i almindelige flade konkurrence sko. Turde simpelthen ikke løbe i pigsko, da skades risikoen ville være for stor i og med jeg sjældent løber i disse.
Selve løbet vil jeg ikke bruge så meget tid på..... det gik som jeg havde forventet - det var bare pisse hårdt!!! og jeg blev bare bekræftet i at jeg er bedre til at holde en høj monotom fart på en flad asfaldt vej... hehe - dur ikke til alt det her temposkift hvor pulsen banker op og ned. tror jeg fik sidesting 3 gange i løbet af dagens løb :-/ noget som jeg ellers aldrig plejer at døje med.... :-) Men alt i alt gik det ok - jeg fik det jeg kom efter og havde forventet, en plads langt nede i feltet, en sjov oplevelse og en god dag med løbe gutterne og gutinderne. Men Cross løber bliver jeg nok aldrig...... Run Run..... Nu står den på kilometer garv de næste 7-8 uger - Der skal bygges op til de løb som jeg satser på sidst på vinteren/starten af foråret.

Foto: Ulrik Roos



Foto: Ulrik Roos