fredag den 30. november 2012

Træning 30. november 2012

Fysisk: kl. 10.40, 15 km (rolig varighedsløb)
Generelt: Efter at jeg havde været til massage i Højbjerg futtede jeg en tur i M-skoven plus lidt i området omkring stadion/mindeparken. turen blev snittet i 4.23 m/km, løb egentlig bare som benene havde lyst til - koncentrerede mig ikke så meget om tempo - men nød i stedet omgivelserne, vejret og alt andet :-) efter træningen kørte jeg i motions centeret hvor jeg lige lavede en lille smuglede coretræning og udstræknings øvelser.

torsdag den 29. november 2012

træning 29. november 2012

Morgen
Fysisk: kl. 05.40, 7 km (rolig varighedsløb)
Generelt: En bette morgen tur på bånd nede i fængslet inden jeg skulle møde, det blev til 7 km i snit 4.16 m/km. Ok pas og følte mig egentlig frisk nok i benene selvom jeg kun havde fået 5 timers nattesøvn, og havde trænet lidt sent igår.
Aften
Fysisk: kl. 19.15, 25 km (varighedsløb)
Generelt: Skulle have været til træning med 1900 i dag, hvor vi skulle have trænet sammen med DAF træningsgruppen under Niels Kim. Vil faktisk rigtig rigtig meget gerne hvae været med, da den stod på 20 min tempo tur ude ved Risskov ligesom vi løb i sidste uge.... sammen med Danmarks bedste langdistance løbere og selvfølgelig resten af 1900 ML. Men var simpelthen fuldstændig smadret og en anelse øm i benet da jeg kom hjem fra arbejde kl .15.... Ergo var overhovedet ikke opsat på at skulle ud og hamre eller faktisk træne i det hele taget. Må erkende at det bare ikke hænger sammen med alt det træning, hvis jeg i det mindste ikke får min nattesøvn, kan tydeligt mærke forskel på om jeg har fået 5 eller 8 timers søvn. Så besluttede mig for at nap en lur på et par timer her til eftermiddag - hvilket i den grad gjord underværker - var helt anderledes opsat da jeg vågnede.... så det blev til en aftentur på 25 km i snit 4.08 m/km, selvfølgelig er jeg lidt træt af jeg ikke kom til fællestræning..... men endte trodsalt med en rigtig god langtur, dog uden tempo :-)

onsdag den 28. november 2012

træning 28. november 2012

Fysisk: kl. 22.00, 17 km (varighedsløb)
Generelt: En rolig aftentur på bånd efter endnu en 15 timers arbejdsdag.... Ynglingene fra Vestegnen stod for underholdningen på Tv'et imens jeg futtede. Det blev til en fantastisk sejr over FCK...... så det i sig selv var med til at gøre aftenens træning til en fornøjelse :-) turen blev futtet i tempo 4.10 m/km.

tirsdag den 27. november 2012

Træning 27. november 2012

Fysisk: kl. 17.00, 20 km (Varighedsløb)
Generelt: Måtte droppe 1900 træningen i dag - da bilen skulle på værksted og have en mindre reperation. I mens den blev fikset udnyttede jeg tiden til en gang træning, det blev til 20 km i snit 4.10, løb i mørket omkring Todbjerg, Elev og Lystrup.... der er squ bare et eller andet specielt i at løbe i pandelampens skær, et eller andet specielt som bare gøre det ekstra fedt :-) I øvrigt et fantastisk løbe vejr her til aften, ganske lunt og næsten ingen vind.... så det var perfekte forhold til en lang og rolig tur.

mandag den 26. november 2012

træning 26. november 2012

Morgen
Fysisk: kl. 05.40, 8 km (varighedsløb)
Generelt: En kort morgentur på bånd nede i fængslet inden jeg skulle på arbejde. Det blev til 8 km i snit 4.07. kilometer til bogen ikke så meget andet at sige til dette pas.
Aften
Fysisk: kl. 22.35, 15 km (inkl. 6 km tempo)
Generelt: Aften pas på bånd hjemme i Århus da jeg havde fået fri fra job. Det blev til 15 km i snit 3.50 m/km. efter 5 km opvarmning løb jeg 6 kilometer tempo i snit 3.20 m/km (18 kmt), afsluttede med 4 km afjog. I alt er det blevet til 23 kilometer på dagen fordelt på 2 pas.... god start på ugen :-)

søndag den 25. november 2012

Træning 25. november 2012

Morgen
Fysisk: Kl. 05.30, 7,5 km (restitution)
Generelt: En lille kort restitutions tur fra morgenstunden, inden jeg skulle på arbejde. Skal til at træne 2 x dagligt et par gang om ugen igen - så kunne ligeså godt starte forsigtigt i dag :-) Ok morgentur.... hvor benene aldrig når at komme igang.
Aften
Fysisk: kl. 22.00, 10 km (Varighedsløb)
Generelt: en kort aften tur på bånd, da jeg fik fri fra arbejde - skal overnatte her nede i fængslet så satser på at nap 7-8 km igen i morgen tidlig inden jeg skal møde. men lad os nu se om jeg kan komme op i ordentlig tid :-) Ellers en ok dag som fik denne uges mængde op på 120 km i et samlet snit på 4.07 hvilket er ganske tilfredsstillende.... det begynder i hvert fald at ligne noget mængde mæssigt. skrueer yderelig op i næste... satser på 130 - 140 kilometer.

lørdag den 24. november 2012

træning 24. november 2012

Fysisk: kl. 10.00, 16 km (varighedsløb)
Generelt: juhuuuu..... B-mennesket Klaus H, fik langt om længe snøvlet sig ud af sengen kl. 08 på fri-lørdag.... Dælmer ikke særlig tit det sker :-) Derfor tog jeg til træning med 1900 ML, vi var dog ikke så mange, da største delen af truppen skulle til Cross-Challenge i Odense, en dicplin som endnu ikke har vundet min lyst og motivation :-) måske det kommer en dag.....
Så vi andre som ikke skulle der ned, løb vores egen "Cross" tur i M-skoven... Hvis man kan have et Had/kærligheds forhold til en skov, så har jeg nok det til Marselisborg skoven, hader alle de små og store stigninger som er der ude - men elsker opvendt underlaget, omgivelserne og den friske luft :-) selvom underlaget dog i dag var ved, at koste mig en brækket krop, jeg tog nemlig lige en tur på røven rundt i et skarpt sving, hvor der var lidt meget glat - heldigvis skete der intet og jeg var hurtigere end en ninja på benene igen. Det blev ialt til 16 km i snit 4.11 m/km.... ok tur som blev løbet væsentlig hurtigere på anden halvdel.

fredag den 23. november 2012

træning 23. november 2012

Fysisk: kl. 11.15, 25 km (Varighedsløb + styrke træning)
Generelt: Havde planlagt at ville løbe ugens langtur i dag, da jeg havde fri og først har planer her til eftermiddag - så tiden var til det, det blev i alt til 25 km i snit 4.08 m/km. Følte mig lige som igår rigtig godt løbende, og den følelse omkring "kontrol" som jeg skrev om den anden dag i forbindelse med hvad der motivere mig, var lige netop en følelse der ramte mig i dag..... LOVE IT!!!!! Afsluttede træningen med at lave lidt styrke træning - ikke det vilde da jeg ikke ville risikere at overbelaste benene efter så lang en løb tur. Det blev dog til lidt træning for mave, ryg, hofte/balle muskulaturen. Alt i alt en kanon dag i træningsskoene.

torsdag den 22. november 2012

Træning 22. november 2012

Fysisk: kl. 17.30, 16 km (varighedsløb inkl. 6 km tempo)
Generelt: Dagens træning med 1900, bestod af 5 km opvarmning med hele gruppen samlet, herefter løb alle "Cross challenge" løberne til weekendens race retur til hallen. Sten, Heittman og jeg selv som ikke skal løbe i Odense i weekenden løb istedet et tempo ryk på knap 6 kilometer. hensigten var 10 min ud og 9 min hjem..... altså et progressivt tempo ryk. Dette lykkedes dog ikke helt da vinden næsten gjord det til en umulighed, men fik dog løbet sidste halvdel hurtigere end første hvilket var vigtigst. i alt blev det til 5,7 kilometer på 19.45 min. Vi afsluttede med at afjogge 5-6 kilometer tilbage til Marselishallen. Alt i alt et ganske fint pas hvor jeg var fint løbende.....

onsdag den 21. november 2012

Træning 21. november 2012

Fysisk: kl. 15.00, 9 km (restitution)
Generelt: Løb en stille og roligt tur i Mollerup skov da jeg kom hjem fra arbejde, de 9 km blev snittet i et tempo på 4.25 m/km. et dejlig roligt tempo - men ikke en specielt god tur - bortset fra den dejlige friske luft og den efterårs agtige skov :-) Var ikke specielt godt løbende efter gårsdagens kvalitet - dette kunne muligvis godt hænge sammen med den begrænset søvn i nat. faldt først i søvn kl. 01.30 og skulle op igen 6.15.... kunne vist godt have brugt lidt mere restitution - for var squ lidt øm og træt i benene.
Hvad motivere mig? Et super godt spørgsmål og faktisk et fedt et af slagsen - jeg blev stillet det den anden dag af en pige, som interessere sig meget for hvad der motivere folk i forskellige situation, i forbindelse med hendes uddannelse. Hun spurgte mig om dette både i forhold til mit arbejde og alt mit løberi. Synes det var et rigtig fedt spørgsmål som virkelig satte nogle tanker igang..... Hvad angår mit arbejde vil jeg spare jeg for nærmere info her om - men vil prøve at nævne nogle af de ting, som er med til at motivere mig i forhold til mit løb. for der må i sagens natur være en del ting som gør at jeg dag efter dag hopper i løbeskoene (nogle gange 2) hvad enten benene er friske eller ej, vejret er godt eller dårligt.... eller humøret er godt eller skidt. Men et er sikkert LANGT største delen af alle mine træningspas nyder jeg i fulde drag, og sjovt nok ender nogle af de bedste oplevelser og træningspas med, at komme på dage hvor man mindst venter det.... 
  • Jeg er konkurrence menneske helt ud til fingerspidserne og har altid været det - elsker følelsen af at sejre over andre.... men endnu mere at sejre over mig selv og de mål og forventninger jeg sætter til mig selv. Når dette lykkedes fremkalder det en helt fantastisk følelse af selvtilfredshed og selvværd.
  • Motion gør godt.... og motion kan rede selv det dårligste humør og den dårligste dag. Det er en kæmpe motivation at komme ud og blive lufte igennem - hvis jeg trænger til at få clearet hovedet for tanker og frustrationer.
  • "Løbet" var min vej ud af det usunde liv jeg havde for nogle år siden med smøger, fester og junk food. Løbet er med til at motivere mig til at forblive i den livsstil jeg har nu.... en livsstil som for langt største delen af tiden er sund - men som dog stadig tillader at jeg tager ud og har det sjovt.
  • Løbet og de resultater jeg opnår giver mig et helt enormt selvværd og selvtillid - Den kæmpe mængde positiv respons og respekt jeg får fra alle kanter af mit netværk. Er virkelig noget som motivere mig til at fortsæt med den hård træning. Før jeg startede på alt det her, syntes jeg godt jeg nogen gange kunne have følelsen af at være Mr. "nobody" som ikke udrettede en skid. I dag har jeg en følelse af at jeg udretter noget.......
  • Det motivere mig til, at fortsætte med træningen, at jeg de sidste par år og specielt det seneste år efter jeg startede aktivt i 1900 ML har fået et kæmpe netværk af en masse fantastisk mennesker med samme "hobby" som jeg selv. et netværk jeg virkelig nyder at være en del af og ønsker at forblive en del af!
  • Følelsen af at kunne se at familien er stolt over det man udretter... er en helt fantastisk følelse og motivation i sig selv!!!
  • Hvis "kontrol" kan være en motivation... så er det bestemt det. Når jeg ligger ude på den anden side af en times træning og kroppen har fundet ind i en rytme... oplever jeg en helt fantastisk indre ro - en ro hvor jeg føler mig i total kontrol. Følelsen af at kunne fortsætte der ud af i evigheder og at ingen kan slå mig ud af kurs. er en Følelse jeg elsker to the maximum!!!!! svært at beskrive tror jeg... men folk der har prøvet det, ved hvad jeg snakker om!!!!  
  • Motivation i at nå de mål og drømme jeg har er kæmpe stor.... som tidligere nævnt her på bloggen drømte jeg tidligere om, at nå grænsen på de 2.30 på marathon. den drøm har motiveret mig til at komme igennem rigtig rigtig mange trænings pas. Jeg har flere drømme/mål jeg skal nå.... og så længe jeg har det vil der altid være motivation om at fortsætte træningen.

Nå tror jeg vil slutte for nu.... kunne sagtens skrive flere motivations faktore, som gør jeg kommer ud og futte og gider bruge så sindsygt mange krafter og tid på det her, samt ofre så mange andre ting. Kan være jeg på et senere tidspunkt vil tilføje lidt mere - men ikke mere for den 25 øre i dag :-)

tirsdag den 20. november 2012

træning 20. november 2012

Fysisk: kl. 22.40, 16 km (tærskel intervaller)
Generelt: Endnu en tur på bånd.... har ellers lovet mig selv at jeg skal noget mere udenfor i forhold til sidste år.... Men jeg syntes det er virkelig svært når jeg har lange arbejds dage og først kan være hjemme ved 22.30 tiden om aften. Bryder mig ikke specielt meget om, at skal løbe mine tempo pas eller længere tur i bælg ragende mørke så sent om aften.... Så når jeg har fri så sent bliver mine trænings pas løbet indendør. men herudover vil jeg forsøge at få alle mine "dags pas" lagt udenfor i den friske luft hvor belastningen er lidt anderledes på bentøjet m.m.
Dagens pas bød på 16 km på bånd med indlagte tærskel intervaller med aktiv jog imeellem, passet blev løbet i et samlet snit på 3.44 m/km, og så ud som følger:
0 - 5 km: 14,5 kmt (4.08 m/km)
5 - 9 km: 17 kmt (3.30 m/km)
9 - 9,5 km: 14 kmt (4.15 m/km)
9,5 - 12,5 km: 18 kmt (3.20 m/km)
12,5 - 13 km: 14 kmt (4.15 m/km)
13 - 15 km: 19 kmt (3.10 m/km)
15 - 16 km: 14 kmt (4.15 kmt)
Et super duper pas oven på en lang arbejdsdag.... masser af god kvalitet som vist rigeligt kan gøre det udfor den 1900 ML fællestræning jeg gik glip af i dag. Føler mig virkelig godt løbende omkring et tempo på de 3.15 - 3.20 m/km. uden at være i top TOP form, tror jeg faktisk godt kunne skyde en rigtig god 10 km eller ½ marathon af i øjeblikket.

mandag den 19. november 2012

Træning 19. november 2012

Fysisk: kl. 12.30, 21 km (varighedsløb)
Generelt: Fuck.... så blev jeg ramt af en efterårs forkølelse, gik godt nok og frøs lidt i går formiddags da jeg hjalp min svoger med at renovere deres hus.... Sov af helvede til i nat da mit kranie er fyldt med snot. Men heldigvis er det pt ikke være end at jeg stadig kan træne.... Jeg nøjes dog med alm. varighedsløb ind til jeg føler for andet igen. Det blev i dag til 21 km i snit 4.08 m/km - turen gik ok selvom jeg ikke er frisk.... Så længe pulsen bare er forholdsvis rolig går det nok :-)

søndag den 18. november 2012

træning 18. november 2012

Fysisk: Kl. 22.40, 13 km (Tempo)
Generelt: Da jeg kom retur til Århus efter arbejde kørte jeg direkte i centeret, som jeg skrev igår ville jeg løbe noget tempo i dag - efter 2 rolige dage på kontoret føltes jeg mig super frisk. Jeg opvarmede 3 km hvorefter jeg løb 8 km i snit 3.20 m/km (18 kmt) afsluttede med 2 km afjog. det samlede snit for de 13 km blev 3.34 m/km. Træningen afsluttede ligeledes en ganske fin uge som har budt på 100 km i snit 3.57. Kroppen er efterhånden ved at være 100 procent tilbage ved fuld styrke oven på Frankfurt - så jeg fortsætter med at øge mængden stille og roligt igen i næste uge. satser på at jeg fra start december, er tilbage på mit "normale" niveau omkring 140 - 150 km ugentligt, hvilket jeg så regner med at bygge stille og roligt videre på mængde mæssigt, som en del af min vinter grundtræning.

lørdag den 17. november 2012

Træning 17. november 2012

Fysisk: Kl. 22.40, 10 km (Varighedsløb + styrke træning)
Generelt: En stille og rolig tur på båndet efter jeg fik overstået min 14 timers vagt. valgte bare at løbe 10 km roligt i snit 4.08 og derefter styrke træne lidt. det blev til følgende øverlser Squat, lounges, benpres, læg muskel og så en del Core-træning. Satser på at nap noget hårdt tempo løb i morgen når jeg får fri fra job - det bliver nok på bånd igen.... da jeg først er i Århus ved 22.30 tiden ligesom i dag.

fredag den 16. november 2012

Træning 16. november 2012

Fysisk: kl. 13.00, 10 km (Varighedsløb)
Generelt: Intet vildt at berette om dagens træning - løb 10 km i snit 4.08 m/km, træningen gik fint og faktisk bedre end forventet da jeg har været lidt tung og små øm i stængerne efter gårsdagens træning med 1900.

torsdag den 15. november 2012

træning 15. november 2012

Fysisk: kl. 17.30, 20 km (Progressiv tempo)
Generelt: Så bød ugens træning igen på fællestræning med 1900 ML, Havde på forhånd glædet mig til i dag - da ramme programmet for truppen dikterede 3x6km med progressiv fart.... et rigtig marathon pas efter min smag :-) Coach Laust havde på forhånd brykket en 6 km rute sammen omkring stadion og i det nærmeste område - ruten var lettere kupereret med specielt 2 trælse stigninger på henholdsvis Carl Nielsens vej og Skovbrynet ved tivoli. Det var så meningen at vi skulle gennemløbe den 3 gange, hvor farten blev sat op hver gang vi rundede M-hallen. Første runde blev løbet i et snit omkring 4.05 m/km, 2. omgang i omkring 3.40-3.45 m/km og sidste i ca 3.30 m/km. Første omgang virkede en anelse hård..... Men nok mest fordi at passet virkede en smugle uoverskueligt til at starte på - men det forsvandt da vi lige kom i gang. 2. runde gik super godt og jeg følte mig virkelig godt kørende.... 3. runde var en halv sej omgang som virkelig trak tænder ud, der blev specielt på sidste halvdel hamret igennem da blandt andet Sten og Ulrik Roos havde rimelig stort overskud i dag og var super løbende - så jeg måtte kæmpe lidt for at hænge på de sidste par kilometer. Alt i alt en mega fed træning!!!!! - men tilgengæld også et hårdt pas, så napper nok lige 2 rolige dage nu her fredag og lørdag da benene er godt mærket.

onsdag den 14. november 2012

Træning 14. november 2012

Fysisk: kl. 15.00, 12 km (Tempo + styrke træning)
Generelt: Tog en tur ned i centeret da jeg havde besluttet at skulle styrke træne lidt samtidig. løb først 12 km i snit 3.50 m/km, hvor jeg løb 3 kilometer midtvejs i 3.20 tempo. Efterfølgende styrke trænede jeg omkring 20 minutters tid. styrke træningen bestod af Squat, udfaldskridt, forlår, ben pres samt mave og ryg øvelser. generelt en rigtig god træning... håber dog ikke styrke træningen kommer til at sidde 3-4 dage i kroppen ligesom sidst :-)

tirsdag den 13. november 2012

Træning 13. november 2012

Fysisk: kl. 17.30, 18,5 km (Varighedsløb med lidt små tempo ryk indlagt)
Generelt: Var taget til træning med 1900 ML. hvor den stod på 20 min opvarmning efterfulgt af 40 min med skiftesvis 2 min tempo 4 min roligtløb - afsluttene med små 20 min afjog. Jeg måtte dog afbryde træningen med knejterne efter en lille times løb da jeg fik ondt i mavsen. jeg løb derfor selv stille og roligt den sidste lille halve time tilbage mod M-Hallen. Ok træning hvor det blev til 18,5 km i snit 4.07 m/km. tempo snittet lyver dog lidt for den samlede kvalitet, da jeg lige havde 2-3 langsomme kilometer, som trækker snittet gevaldigt ned. Påtrods af de før nævnte problemer, var det en ganske god gang træning, hvor der kom nogle kilometer på kontoen. Generelt en super duper stemning i truppen i dag, oven på nogle gode resultater til dem som var med til Cross challenge/ NM Croos i lørdags i KBH.

mandag den 12. november 2012

træning 12. november 2012

Fysisk: kl. 16.00, 17 km (Varighedsløb)
Generelt: At jeg har besluttet at løbe lyst betonet her i november, var i dag et godt eksempel på.... lysten var egentlig ikke tilstede her i løbet af dagen, så regnede blot med en rolig tur på 10 kilometer, men da jeg fik løbeskoene på og kom ud af døren... ændrede det sig - Vejret var mega lækkert og benene føltes godt, så endte med at få 17 kilometer i bogen i snit 3.58 m/km. Løb en tur ned omkring Engsøen og derfra ind omkring Risskoven.... En rigtig god start på ugen - satser på jeg er nogenlunde frisk i morgen, hvor jeg gerne skulle til træning med 1900' knejterne.

søndag den 11. november 2012

træning 11. november 2012

Fysisk: kl. 18.00, 15 km (varighedsløb)
Generelt: Havde på forhånd ikke bestemt mig for hvad jeg ville løbe i dag, da jeg skulle til stor 40 års fødselsdag igår ved min svoger, så viste at jeg med garanti ville være ramt i dag!!! så ville lige se hvordan kroppen og hovedet havde det inden jeg besluttede mig. Havde det dog ok her til aften - så kørte ned i centeret for at løbe 10 - 15 km varighedsløb... Det blev så til 15 i snit 4.08 m/km. Det endte med at blive en ok træning - selvom jeg en kort overgang fik lidt seriøse mavekramper som var ved at spolere det hele, men det gik heldigvis i sig selv igen. I alt har ugen budt på 89 kilometer med en lille smugle tempo indlagt. Tager lige endnu en "restitutions uge" i næste, skruer dog nok lidt op for mængden til omkring de 100, men fastholder begrænset tempo, for lige at få marathon løbet helt ud af kroppen. Ellers er planen lige som sidste vinter at kører med en seriøs gang mængde træning her i december og januar - inden jeg begynder endnu en special periode fremmod form top i april månede, endten til Berlin halvmarathon eller Hamborg Marathon - hvilket jeg ikke har besluttet mig for endnu. Et er dog sikkert at et af de helt store mål for vintertræningen bliver DM 10 km på hjemmebane i Århus til Marts. Regner ikke med nogen specielt god placering her da "toppen af poppen" fra hele det danske Rige plejer at stille til start - dog vil jeg gå målrettet efter at give min PR fra sidste år i København et ordentlig hak i tuden :-)
 

lørdag den 10. november 2012

Træning 10. november 2012

Fysisk: kl. 13.00, 11 km (restitution)
Generelt: Det blev til den sædvanlige restitutions tur ned omkring Engsøen... den blev logget i snit 4.27 m/km. Havde egentlig planlagt jeg ville have været ude til træning med 1900, men da vækkeuret ringede kl. 08.00 og jeg stod ud af sengen, var benene helt smadret og jeg var rimelig øm i inder og baglår efter gårsdagens styrke træning. så droppede det og planlagde derfor bare en rolig tur over middag.... så jeg hoppede i seng igen og nappede et par timer mere :-) Træningen gik ok da jeg først lige fik gang i musklerne efter de første par kilometer.

fredag den 9. november 2012

Træning 9. november 2012

Fysisk: kl. 11.00, 12 km (varighedsløb + styrke)
Generelt: Løb en ganske almindelig gang varighedsløb i snit 4.09 m/km, hvorefter jeg styrketrænede ca 20 minutter i centeret. styrke træningen bestod af lidt squat, udfaldskridt, for lår samt mave/ryg. Jeg forsøger hele tiden af finde små ting som kan gøre mig bedre og hurtigere.... en ting som jeg har været meget meget dårlig til og bestemt er et område jeg med fordel kunne fokusere på er styrke træning.... ikke bare mave og ryg - men også balle og hofte muskulatur samt benene generelt. Så vil forsøge og se om jeg ikke kan få implamenteret det, som en del af min vintertræning i og med jeg nok under alle omstændigheder kommer til at benytte mig af løbe båndet en gang i mellem i centeret. Skal dog nok være opmærksom på at tage det lidt stille og roligt her i starten i forhold til min løbetræning, da det nok kommer til at sætte sig lidt i benene.

torsdag den 8. november 2012

træning 8. november 2012

Fysisk: kl. 22.40, 15 km (tærskel træning)
Generelt: Aftenens tur blev løbet på bånd hjemme i Århus da jeg kom hjem fra arbejde, har været på jobs i 15 timer - derfor det sene tidspunkt. opvarmede 5 kilometer hvorefter jeg løb 7 km tempo i 3.20 m/km (18 kmt), afsluttede med at afjogge nogle kilometer, det samlede snit for træningen blev 3.43 m/km. Et super duper pas hvor jeg følte mig fint løbende - kroppen begynder efterhånden at blive nogenlunde frisk igen.... så lækkert at få noget rigtig tempo på igen.

onsdag den 7. november 2012

Træning 7. november 2012

Fysisk: kl. 10.30, 11 km (restitution)
Generelt: Joggede den sædvanlige tur ned omkring Egå engsø, turen på de 11 km blevet logget i snit 4.24... følte mig træt og uoplagt - og da jeg kom hjem var jeg overbevist om at jeg havde løbet i et snit på omkring 4.40... så var helt overrasket da snittet sagde 4.24 m/km. En ok restitutions tur selvom jeg følte mig træt.

tirsdag den 6. november 2012

træning 6. november 2012

Fysisk: kl. 17.30, 15,5 km (Varighedsløb inkl. lidt tempo)
Generelt: Tur med et par stykker fra 1900 ML, vi var ikke så mange i dag - da nogle fra holdet valgte at deltage i DAF træning lidt tidligere på eftermiddagen i mindeparken. vi var dog 6 styk som futtede 15 km tur i den belysning man nu kan finde her om vinteren... samleit for turen blev 4.00 m/km. Vi løb en tur ud igennem Højbjerg via ringvej syd og derefter retur mod stadion. Vi indlagde 5 km progressiv tempo løb undervejs, hvor vi startede i 3.45 og sluttede i 3.15 tempo. Alt i alt en kanon træning, hvor jeg følte mig virkligt godt løbende.... Dette var første træningspas siden Frankfurt, hvor jeg har følt overskud, LÆKKERT!!! fortsætter dog med rolig og nedsat mængde.

mandag den 5. november 2012

Træning 5. november 2012

Fysisk: kl. 22.00, 10 km (varighedsløb)
Generelt: Efter jeg havde fået fri fra arbejde løb jeg en "tur" på 10 km på løbebåndet nede i fængslet. futtede i tempo 4.08 m/km. En stille og rolig med god start på ugen.. I Morgen står den på tur med 1900 med 20 minutters progressiv afslutning.

søndag den 4. november 2012

træning 4. November 2012

Fysisk: kl. 18.45, 11 km (rolig varighedsløb)
Generelt: Løb ugens sidste tur her først på aftenen, efter at have været til min nevøs fødselsdag det meste af dagen - sikke rart at få rørt sig lidt og få lidt vind i kinderne efter en hel dag ved det helt store og lækre fødselsdags bord :-) Dagens tur blev løbet itempo 4.16 m/km og bringer den samlet uge mængde op på 72 km... uden nogen former for kvalitet. Benene har umiddelbart kommet sig ganske fornuftigt oven på sidste weekends strabasser - Benene bliver dog hurtigere trætte og pulsen har været en anelse højere end før - Det må være kroppens måde at sige "PAUSE"... så jeg fortsætter med nedsat mængde og roligt løb endnu en uge :-)

lørdag den 3. november 2012

Træning 3. november 2012

Fysisk: kl. 17.00, 18 km (varighedsløb)
Generelt: Dagens træning bød på en omgang tømmermandsløb oven på en super duper J-Dag i byen igår :-) Hoppede en tur ind i centeret her i eftermiddags - da jeg alligevel var i nabolaget og egentlig mest havde lyst til bare at slå hjernen fra i dag og bare løbe med en masse højt musik i højtalerne... Det blev i alt til 18 km i snit 3.56 m/km, jeg løb den sidste halvdel en anelse hurtigere end første. Benene havde det ganske fint i dag..... og jeg følte mig godt løbende :-)

fredag den 2. november 2012

Træning 2. november 2012

Fysisk: kl. 16.00, 11 km (rolig varighedsløb)
Generelt: Joggede en stille og rolig tur ned omkring Egå Engsø i snit 4.18 m/km. dejlig tur i godt vejr og med lækkert musik i ørene - benene er stadig trætte, men det går stille og roligt fremad dag for dag kan jeg mærke.

torsdag den 1. november 2012

Træning 1. november 2012

Fysisk: kl. 17.30, 14 km (Varighedsløb)
Generelt: Så var det atter blevet tid til fællestræning med 1900 ML, Der stod langtur på programmet i dag - hvilket egentlig passede mig ganske fint, da jeg havde mulighed for at hoppe af efter en times tid for lige at tage det roligt med benene. Vi løb i lidt over 4.00 tempo i Højbjerg og omegn på en lettere kuperet rute... træningen gik efter omstændighederne fint - benene er ok dog stadig ømme i forlårene, specielt ved nedløb.... herudover er jeg naturligvis stadig træt sådan generelt i kroppen, men det er jo trodsalt også kun 4 dage siden jeg har hamret 42 km :-) Men alt i alt en dejlig tur i godt selskab..... hvor jeg hang på som det tynde øl i gruppen :-)