torsdag den 29. november 2012

træning 29. november 2012

Morgen
Fysisk: kl. 05.40, 7 km (rolig varighedsløb)
Generelt: En bette morgen tur på bånd nede i fængslet inden jeg skulle møde, det blev til 7 km i snit 4.16 m/km. Ok pas og følte mig egentlig frisk nok i benene selvom jeg kun havde fået 5 timers nattesøvn, og havde trænet lidt sent igår.
Aften
Fysisk: kl. 19.15, 25 km (varighedsløb)
Generelt: Skulle have været til træning med 1900 i dag, hvor vi skulle have trænet sammen med DAF træningsgruppen under Niels Kim. Vil faktisk rigtig rigtig meget gerne hvae været med, da den stod på 20 min tempo tur ude ved Risskov ligesom vi løb i sidste uge.... sammen med Danmarks bedste langdistance løbere og selvfølgelig resten af 1900 ML. Men var simpelthen fuldstændig smadret og en anelse øm i benet da jeg kom hjem fra arbejde kl .15.... Ergo var overhovedet ikke opsat på at skulle ud og hamre eller faktisk træne i det hele taget. Må erkende at det bare ikke hænger sammen med alt det træning, hvis jeg i det mindste ikke får min nattesøvn, kan tydeligt mærke forskel på om jeg har fået 5 eller 8 timers søvn. Så besluttede mig for at nap en lur på et par timer her til eftermiddag - hvilket i den grad gjord underværker - var helt anderledes opsat da jeg vågnede.... så det blev til en aftentur på 25 km i snit 4.08 m/km, selvfølgelig er jeg lidt træt af jeg ikke kom til fællestræning..... men endte trodsalt med en rigtig god langtur, dog uden tempo :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar