tirsdag den 4. september 2012

Træning 4. september 2012

Morgen
Fysisk: kl. 05.40, 10 km (Roligt varighedsløb)
Generelt: Dagens første tur blev løbet nede på arbejde i fængslet - da jeg havde overnattet der nede. grundet gårsdagens sene tur havde jeg kun nået at få sovet små 5 timer... så var jævnt træt da jeg skulle igang... men det gik og det blev til 10 km i snit 4.18. ok morgen træning - kunne dog godt mærke at restitutionen har haltet de sidste par dage efter søndagens langtur. 5 timers søvn natten til mandag og små 5 timer natten til tirsdag er bare overhovedet ikke nok når man træner så meget.
Aften
Fysisk: kl 20.30, 16 km (Restitution)
Generelt: Skulle egnetlig have været til fællestræning med 1900 i dag, hvor jeg skulle have løbet en masse 1000 meter intervaller. Men som sagt har restitution været helt af helvede til de sidste par dage - hvilket har resulteret i lidt ømhed/problemer med ballen/hoften. Og med gode erfaringer i bagagen prøver jeg at blive lidt bedre til at lytte til min krop og respektere at den har brug for lidt ro. Valgte derfor da jeg kom hjem fra arbejde at droppe træningen med 1900 og derimod nap en morfar på sofaen, hvilket blev til hele 4 timer.... det var virkelig tiltrængt og kunne utrolig nok allerede mærke en lille bedring da med bentøjet da jeg vågnede. men fastholdte altså at kvalitet var bandlyst i dag - så nappede bare en tur i restitutions tempo, 4.38 m/km. Mærkede overhovedet intet til hoften/ballen under turen... så det var fint. lavede en masse udstræk eferfølgende.... hvilket hjælper rigtig meget. Satser på at nappe ugens langtur (en lidt forkortet en) i morgen... dog i noget langsommere tempo end i søndags. ellers en udemærket dag hvor det er blevet til 26 kilometer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar