Generelt: Så er endorfiner efterhånden ved at lægge sig efter et døgn på "runners high" eller hvad man kalder sådan en endorfine rus :-) Søndagens løb i København havde jeg set frem til meget længe - og har sammen med Berlin marathon om 14 dage været målsætningen for hele sommerens slid. Havde til søndagens løb som mål, at komme i top ti til DM, vinde hold guld med 1900 og sidst men ikke mindst løbe sub 68 hvilket min form er til pt. Sidst nævnte målsætning led dog et mentalt knæk da jeg kom til København lørdag og kunne se vejret ikke var pisse godt. Men påtrods af det lagde vi ud i en stor gruppe og splittede de første 5 km i 16.00.... hvilket var perfekt og ganske som planlagt. kort inden de 5 km sprænges gruppen jeg var en del af og jeg træffer nok en forkert beslutning i farten på de ganske få sekunder jeg har til, at tænke over det i. jeg bliver liggende sammen med de førende kvinder, da jeg kan se at gruppen som rykker fra indeholder løbere som Heittmann og Markussen - som jeg normalt ikke har en kinamands chance for at løbe fra. De førende kvinder formår dog ikke at holde pace og de næste 5 km går næsten et halvt minut langsommere end første... alternativet var at løbe fra dem.... men det var heller ikke holdbart da jeg så var kommet til at ligge alene i det ret trælse blæsevejr. Så som sagt burde jeg nok have taget chancen og gået med den anden gruppen også måske have accepteret at gå kold, lidt ned i pace de sidste 3-4 km af løbet. Det kunne måske have fået mig under 68... Men man ved aldrig og det er nemt at være bagklog bagefter.
Men fakta er at jeg endte med at løbe sammen med de førende kvinder hvor jeg løb med overskud stort set hele vejen og klokkede ind i tiden 68.30 som 7'ende bedste dansker og ny pr med 14 sekunder. var kun presset ganske få gange da kvinderne begyndte at rykke på hinanden og øgede tempoet ret kraftigt kortvarigt, men hver gang fik jeg hurtigt hentet dem igen, da jeg havde et rigtig fint konstant pace, hvor jeg formåede at øge farten på de sidste 5 km. Hold guld blev det desvær ikke til da Jakob Markussen udgik, vi lå ellers ret sikkert til den medalje, ind til han måtte udgå ved kilometer 15.... synd for ham og træls for Heitmann og jeg. Påtrods af at jeg "kun" fik opfyldt min målsætning om top 10 er jeg rigtig rigtig godt tilfreds som løbet udviklede sig... fortryder dog jeg ikke valgte at hammer af sted og tage chancen - for følte ikke jeg havde givet mig 110 procent da jeg var kommet i mål. Men den må jeg jo så revanchere en anden god gang.
Men alt i alt mega optur i går til et fedt fedt arrangement!!!!!! Eneste rigtig øv er at jeg de sidste 13 km løb med en gigantisk blodvabel på hælen som ikke har det pisse godt i dag - men lavede desværre en rookie mistake og løb i nogle næsten nye Adios futter :-/ Skulle meget gerne hurtig have styr på den, så jeg kan få nogle fornuftige trænings pas i benene den næste uges tid, så jeg kan være skarp i Berlin om 13 dage.
 |
| Kim Gudmand IMAGE |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar