tirsdag den 20. september 2016

CPH Half 18. september 2016

Fysisk: Kl. 11.15, 26 km (konkurrence)
Generelt: Så skulle hele sommerens hård slid endelig stå sin prøve.... et slid som tog sin start tilbage i Juni efter, at jeg havde fået restitueret igennem efter en første halv sæson som ikke gik efter planen og som havde givet nogle skavanker hist og her. Disse var væk og kroppen var blevet frisk hvilket var et godt udgangspunkt for de 3-4 måneders forberedelse, som har lagt grunden til mit resultat i søndags. Målet med søndagens halvmarathon var en ny PR og på en rigtig RIGTIG god dag så sub 1.08, herudover var målet en placering lige med, eller bedre end de foregående 2 år til DM, hvor jeg er blevet nummer 7.

Ikke mindst var målsætningen også en hold DM guld medalje med 1900 knejterne, men da Jakob Markussen pludselig meldte sin deltagelse, lå jeg kun til at blive 4. bedste 1900 mand, hvis man altså kigger på papiret da både Tom Wade og Heitmann også skulle løbe. alle 3 folk som jeg på en normal dag ikke rigtig er i nærheden af, måske lige bortset fra Heitmann som  jeg er rykket en snert tættere på det sidste års tid. Jeg ville dog ikke give op på forhånd om en plads på det hånd - og da jeg havde set at Heitmann løb 31.23 på en 10 km i Hamborg i forrige uge øjnede jeg en lille mulighed for at hægte mig på der... Hvilket jeg gjorde :-)

Selve løbet blev skudt i gang og jeg lagde mig hurtigt ind bag Hr. Heitmann, hvor jeg blev liggende de første 13-14 km, udover os to havde vi følge skab af Michael Jeppesen, Omar Hassan, Tom Wade og Jakob Markussen.... altså et rigtig 1900 fut tog. Vi splittede de første 5 km i 15.46, og 10 km i 31.53, herefter drejede vi op mod vinden og tabte lidt fart, men for mit eget vedkommende lå jeg blot og fulgte med i gruppen hvor Jakob Markussen nu var gået frem og tog et stort slæb.... ikke særlig loyalt af mig overfor mine klubkammerater ikke rigtig at bidrage, men hvis jeg skulle hjemme og slå nogle af de 3 andre skulle jeg løbe klogt og spare på krafterne. Omkring 15 km gik Tom Wade i stå og faldt fra gruppen - Dette gav mig ekstre med selvtillid og kroppen føltes fortsat frisk.... så besluttede at det var nu jeg skulle gi' det sidste jeg havde i benene, så jeg gik frem og satte tempoet i gruppen og forsøgte at lukke hullet op til de førende kvinder som lå omkring 100 meter foran os. Dette lykkedes jeg med på de kommende 2 kilometer... og tilmed fik jeg noget overraskende også hægtet både Markussen, Omar og Heitmann af.... Så endnu et skud selvtillid til mig. inden løbet lå jeg til at blive 4. bedste 1900 mand - og nu lå jeg lige pludselig til at blive bedst :-) De sidste par kilometer fokuserede jeg på at holde trit med de førende kvinder, hvilket lykkedes ind til der manglede en kilometers penge hvor de skulle til at afgøre hvem, som skulle hjem med pengene og guldet.... Deres ekstre gear kunne jeg ikke rigtig følge med i.

Jeg endte med at klokke ind i tiden 1.08.21 hvilket var PR med små 10 sekunder, alt i alt havde jeg et fantastisk godt løb hvor taktikken lykkedes til fulde og det lykkedes mig at disponerer løbet perfekt, hvilket nok udelukkende skyldtes at jeg lå i sådan en formiddabel god gruppe hvor mine klub kammerater tog en kæmpe andel i slæbet!!! Sammen med Heitmann og Markussen lykkedes det os tilmed at blive dansk mester for hold foran Sparta og Herning, en titel jeg også var med til at vinde tilbage for 3 år siden på hjemmebane i Århus. PISSE fedt at kunne give lidt tilbage til den klub jeg har løbet for hele livet.

Men nok mest overraskende for mig selv var, at jeg endte med at blive individuelt nummer 4 til DM, den havde jeg alligevel ikke set inden løbet blev skudt i gang. Alt i alt var dagen i Søndags bare en perfekt dag... og nok måske den bedste dag i min løbekarriere både resultat mæssigt som oplevelsesmæssigt, måske lige bortset mit løb tilbage i Frankfurt i 2012, hvor jeg første gang kom under 2.30 på marathon som var en ubeskrivelig følelse. Lige Pt kan jeg slet ikke få armene ned og er allerede ved at planlægge mit næste halvmarathon løb til foråret :-) Meeeeennnnn nu skal jeg lige have overstået min marathon om 14 dage i Odense, hvor det bliver en kamp om at komme på podiet da båede Budolfsen og Faurschou stille op.... men håber da jeg kan gøre mig gældende i kampen om 3 pladsen i det mindste :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar