mandag den 22. juni 2015

Aarhus city halv marathon

Fysisk: Kl. 10.00, 25 km (konkurrence)
Generelt: Søndagens "træning" var henlagt til Aarhus City halvmarathon, et løb jeg har deltaget i hver år siden første løb i 2012. Pga årstiden og i forhold til, at jeg langt fra skal toppe formen på nuværende tidspunkt - er dette blot mit årlige seriøse hygge oplevelses løb eller hvad man nu vil kalde det. Hvor målsætningen blot er at få fingre i de tids bonuser som de udlover, samt en top ti placering som jeg har fået alle årene indtil nu. Efter små 4 kilometers opvarmning sammen med resten af team InSport blev løbet skudt i gang.... med det samme var Them - Faurschou med følge væk..... altså alle dem som havde planer om at løbe stærkt til dagens løb. Jeg selv fandt ind i en stor gruppe med blandt andre Laust, Sundstrup og Bauer.... Tempoet var moderat hurtigt - løb egentlig blot med kæmpe overskud i lidt under mit marathon pace og nød ruten, opbakningen og mit løbemæssige overskud. Ved 16 km vælger jeg at øge farten for at rykke ind i top ti - her får jeg hentet 4-5 løbere så jeg løber i mål på en sikker 7 plads. Jeg klokkede i øvrigt ind i tiden 1.11.50 i et snit på 3.24 pr km. For nogen en super tid - men for mig "bare" en halv hård dag på kontoret. Samlet set var løbet altså en stor succes ud fra de kriterier jeg havde stillet op for mig selv.... og alt i alt en fantastisk god og mega hyggelig dag med løbe kammerater og ikke mindst med hele familien omkring mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar