Hamburg Marathon 21 april 2013

Foto: Ulrik Roos

Fysisk: kl. 09.00, 42.2 km
Generelt: Så fik jeg fordøjet lidt af indtrykkene fra søndagens konkurrence, og ligger netop nu på sofaen med meget meget trætte ben og en rimelig øm venstre fod/stor tå. Så forsøger mig lige med en beretning fra gårsdagens marathon løb.
Som man har kunnet læse på min blog har den sidste uge op til konkurrence ikke været helt optimal da jeg har skrantet lidt med en snottud og noget hovedepine, hvilket jeg heldigvis fik has på så det stort set var væk da vi kørte til Tyskland lørdag middag. På turen der ned havde jeg mine forældre med som næsten vanen tro er de første til at bakke op omkring mine marathon projekter.... pisse fedt - min far fik dog ikke helt den vanelige rolle under mit løb som han plejer - mere om det senere. Her udover var min god ven Mikkel også med på turen, ligesom han var i Frankfurt for et ½ år siden - Mikkel er blevet min helt egen løber som jeg kan forme lige som jeg synes han skal formes rent trænings og løbemæssigt.....hehe, og indtil videre går det squ meget godt. Han satte Pr igår med omkring 16 minutter og løb på 3.04.48..... og han har allerede bedyret at han vil mere!!!!
Optakten: Som nævnt tidligere var optakten ikke den bedste idet jeg blev ramt af lidt sygdom, hvilket heldigvis forsvandt i tide - men om det har haft nogen større betydning ved jeg ikke, tror det ikke idet jeg følte mig fint frisk søndag morgen. Efter mit løb i Berlin for 14 dage siden har jeg ellers været fuld af selvtillid og var overbevist om at jeg havde en tid omkring 2.27 i vente..... I følge min halvmarathon tid, var min kommende estimerede marathon tid ifølge diverse beregninger omkring 2.25.30, hvilket jeg godt var klar over jeg ikke kom i nærheden af, men godt der ned af troede jeg på. Følte egentligt at jeg var kommet fint over mit løb i Berlin, benene føltes friske og klar til at skulle ud og hamre igen.... eneste problem i den sidste nedtrapnings uge var nok psyken som begyndte at tvivle i og med jeg blev syg, skulle jeg ligge forsigtigt ud? ville det sidde i kroppen selvom jeg fik has på det? var det kroppens måde at be om pause? osv osv.... i ugens løb gik jeg konstant og stillede mig selv tvilene spørgsmål. Hvilket ikke er ideelt når man skal ud og præstere på så lang en distance, hvor psyken meget vel kan komme til at spille en rolle undervejs, og der ikke er plads til negative tanker hvis målene skal nåes.... hvis man spørg mig.
Selve Løbet: Starten gik og jeg fandt efter 2 kilometer ind i en gruppe på omkring 10 mænd/kvinder.... den bestod af 2 Pace're, 3 kvindelig kenyanske top løbere, og så 3-4 andre mænd udover jeg selv. At jeg kom til at ligge i gruppe med de førende kvinder betød i sagens natur at vi var total pakket ind i politier og diverse officials/dommere samt et par motorcykler med kammeraer til live udsendelsen på NDR...... Det var squ lidt en speciel oplevelse - men samtidig også rigtig fedt - og ikke mindste fedt at der var pace're til et stabilt løb i 3.30 m/km. Havde egentlig i min Game plan planlagt at vil ligge ud i 3.30 tempo de første 10 km og derefter se om jeg kunne øge til 3.27-3.28 tempo. Dette fik jeg dog hurtigt skudt ned da jeg allerede syntes det var halv hårdt at løbe 3.30 m/km efter 5 km. men havde dog ikke problemer med at hænge på.... det føltes bare ikke overskuds agtig som det burde. Har lagt et Youtube klip på hvor min "gruppe" kommer løbende efter 1.28 minut. 

Som nævnt tidligere fik min fatter ikke den rolle han plejer at have - han plejer jo at cykle rundt på ruten og så give mig mit væske, der hvor jeg har behov for det.... Dette var IKKE muligt igår - han fik skæld ud og blev jarvet væk af de officiels og politier som var der - det var ikke LOVLIGT og da slet ikke når der var dømt tv-tid :-( efter 17 kilometer lagde jeg mig ellers væk fra gruppen og skiftede side af vejen for, at samle en flaske op min far stod med i vej kanten.... Der fik jeg på PUKLEN og fik en advarsel eller hvad man nu siger. Så jeg måtte altså ty til de opstillede vand depoter hvilket betød jeg ikke fik min egen opblandede væske.... Hvilket jeg faktisk anså for et reelt problem, både fysisk men også psykisk - for brugte en hel masse krafter og tid på at løbe og være frustreret over det og få ødelagt min gameplan. Men havde heldigvis medbragt en pakke druesukker i hånden fra starten, så fik da lidt energy trods alt og væsken fik jeg jo så de steder jeg kunne gribe et glas vand. Efter halvmarathon vi splitter i 1.14 øger pacerne farten kortvarigt omkring 23 kilometer til 3.25 tempo, her blev jeg squ lidt mærket... hang dog på til 25 hvor jeg beslutter mig for at lade dem løbe også finde ind i mit eget tempo. det lykkedes ganske fint og jeg fortsætter i omkring 3.30 tempo. holder dog gruppen inden for øje - og kan se ved 30 kilometer at de kenyanske kvinder selv går i stå og falder sammen.... inden for 3 kilometer havde jeg hente dem alle igen. følte mig ok løbende omkring de 30-34 dog begyndte det at trække lidt tænder ud.... ved 36 begynder jeg at blive alvorligt mærket og kan kun lige holde tempo ved at kæmpe røven ud af bukserne.... efter en kort stigning ved 37 er det ved at være slut...... formår kun at holde nogenlunde tempo ved de 38 fordi det går lidt ned af bakke... og kort efter jeg er løbet forbi min løbe ven Ulrik Roos, som stod og heppede ved 38 - sluttede dagens løb for alvor for mig.... De resterende 4 kilometer hjem blev en kamp, hvor jeg taber omkring 15 sekunder pr kilometer i forhold til mit udgangstempo på 3.30. Er flere gange ved at kaste håndklædet i ringen, men min fatter får flere gang råbt til mig at jeg skal hænge i da jeg stadig kan komme under 2.29.59 og sætte ny PR. med en lang slutspurt på opløbsstrækningen kommer jeg ind i tiden 2.29.55 og altså ny PR med 4 sekunder. Samlet fik jeg en 23 plads ud af ca 15000 løbere, blev 12 bedste europæer og 2 bedste dansker efter Lars Budolfens fra Sparta.... Han løb i den fantastisk tid 2.17.36..... Denne mands udvikling er vist sjældent set lige i DK - på 5 år er han gået fra en tid på 2.48 til at være en løber i europæisk klasse. Respekt til ham og en kæmpe inspirations kilde!!!!

Tanker omkring løbet: Er jeg tilfreds, glad, skuffet eller irriteret over gårsdagens resultat....???  spørgsmål jeg det sidste døgns tid har gået og stillet mig selv flere gange. Må indrømme jeg har haft lidt ambivalente følelser over resultatet, så det har været fint lige at gå og få reflekteret lidt over de forskellige parametre som har haft en betydning. For det første så er jeg IKKE tilfreds med resultatet i og med jeg ved med mig selv, og har bevist for 14 dage siden at formen er til mere. Jeg har haft en kanon vintertræning og det hele har kørt upåklageligt, så har bare kunnet bygge videre på min gode form fra efteråret.... Så jeg mener selv, at jeg er blevet bedre end de 4 sekunder, jeg sætter pr med måske indikere. Men omvendt er jeg squ mere end MEGET tilfreds med, at jeg formår at sætte PR og få en tid under 2.30 grænsen... i et løb hvor optakten ikke var optimal og jeg generelt bare ikke på noget tidspunkt var godt løbende og samtidig ikke kunne få min væske.
Efter at ha' gået og reflekteret lidt over tiden.... er jeg nok kommet fremtil, at bare det i sig selv at jeg kan tillade mig at være skuffet over min tid og at jeg på en middelmådig dag stadig formåer at løbe sub 2.30 - viser bare i sig selv, at jeg er blevet væsentlig bedre de sidste 6 mdr..... husker tydeligt hvordan jeg kæmpede røven ud af bukserne og havde et kongeløb i Frankfurt, hvor jeg kun lige fik slæbt mig under grænsen. Læs beretningen fra den gang HER
Udover det selvfølgelig ikke spillede 100 procent igår... og det var en frygtelig hård og lang tur. Så var det som altid en kæmpe fornøjelse og oplevelse at løbe igennem Hamborgs gade - Det er jo fuldstændig vanvittigt sådan en stemning der er.... findes ikke lige (hvis man spørg mig) og jeg har løbet både Berlin og frankfurt af andre løb i Tyskland. Her udover som jeg har nævnt tidligere var det squ lidt en fed oplevelse at kunne løbe i en af frontgrupperne som var dækket godt ind af diverse foranstaltninger pga de førende kvinder - men at det så nok kostede mig muligheden for optimal væske indtag er lidt træls - men det må jeg jo tage ved lærer af i fremtiden.
Alt i alt er der nok flere små ting i forbindelse med løbet, som har spillet ind i, hvorfor det ikke blev den succes, som jeg troede på det skulle være. men Sådan er det jo en gang imellem, for der var jo også ting som gjord det kunne være blevet rigtig godt.... herunder blandt andet vejret som var fænomenalt godt og så det fremragende pace jeg var beriget med langt hen af vejen. Men fuck det..... Fik trods alt en ny PR med hjem og dem skal man aldrig brokke sig over - og herudover fik jeg også bevist overfor mig selv, at jeg kan formå at gennemfører i en god tid selvom mulen hænger og psyken ikke var for god og positiv undervejs :-)
Hvad så nu: Nu står den på afslapning og lystbetonet træning de næste par uger.... hvor jeg lige kan komme mig igen. ellers er planen at jeg vil fokusere på at få en del mere fart i benene de kommende måneder, hvor der er dømt masser af baneløb.... det blir fedt!!!!! konkurrence mæssigt kommer jeg nok til at sigte mod en hurtig 5000 meter i juni, DM 10000 meter i Allerød til August, DM ½ marathon i Århus til september - og så må vi se om der skal marathon på programmet igen senere på året. Skal lige genvinde motivationen til de mange kilometer træning, som det vil kræve hvis jeg skal nå den tid jeg ikke fik igår. Så det blir lækkert med lidt anderledes og varieret fokus de næste par måneder....