søndag den 23. december 2012

Træning 23. december 2012

Fysisk: kl. 13.30, 16 km (Varighedsløb)
Generelt: Ugens sidste pas, blev løbet her til eftermiddag, efter jeg var hjemvendt fra en fantastisk julefrokost weekend i Kolding med mine venner. Aftalte på vejen hjem der nede fra at løbe en 15 km tur i sneen, sammen med min ven Mikkel Andresen.... Vi planlagde at løbe ud til Trige for, at hilse på vores forældre, da vi samtidig på den måde slap for den værste snestorms modvind lige i fjæset. Turen blev løbet efter forholdene og det samlede snit for de 16 km blev 4.54 m/km, der var 3-4 kilometer med alvorlig modvind som trak godt ned i det samlede snit. Tempoet var dog absolut ikke første prioriteten i dag - men nærmere hyggen og kilometerne, jeg skulle som minimum bare have 12 km på kontoen for at nå de planlagte kilometer for ugen. Dagens pas gik fra Skejby via Elev og derefter til Trige.... bortset fra at det var lidt koldt for kinderne og at det gjord lidt ondt i øjnene når sneen piskede ind i hovedet på en, var det en helt fantastisk og hyggelig træning. Det er som altid pisse fedt når  træningspassene bliver lidt anderledes af den ene eller anden grund - hvilket det i aller højest grad blev i dag :-) Generelt for ugen kan det siges at den har forløbet perfekt, og i alt er der røget 165 kilometer på kontoen siden i mandags, inkl. 2 rigtige gode tempo pas tirsdag og torsdag..... det er i øvrigt 4. uge i træk med +150 K. Næste uge kommer til at stå i restitutionens tegn med nedsat mængde til følge, inden der igen skal ædes kilometer i Januar månede for at få bygget min Aerobe udholdenhed helt op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar