lørdag den 23. marts 2013

Træning 23. marts 2013

Fysisk: kl. 06.45, 10 km (varighedsløb)
Generelt: Som skrevet igår stod morgenens træning blot på en rolig tur, det blev til 10 km på bånd i snit 4.17 m/km. Som folk måske har bemærket har jeg løbet uforholdsvis meget på bånd i den her uge i forhold til hvad jeg måske plejer. Men pga. af vejret og min snottud har jeg valgt at gøre dette både for at se om jeg kunne svede noget af det us af kroppen - men også ligeså meget fordi jeg ikke har skullet risikere at komme til at fryse.
Som sagt har ugen budt på en mindre nedtrapning, og det er blevet til 121 km indtil videre, omkring 30 - 40 km mindre end normalt. Dette skulle gerne bevirke, at jeg er nogenlunde frisk til i morgen, hvor jeg stiller til start på DM 10 km landevej. Bortset fra jeg stadig har lidt kriller i halsen og lidt snottud så føler jeg mig faktisk rigtig klar til i morgen, både fysisk og psykisk. Håber og tror på at "snottuden" ikke rigtig får nogen betydning da det ikke føles så slemt, men det finder jeg vel først ud af i morgen. Stiller i hvert fald til start med forhåbninger om, at jeg kan løbe en habil PR hjem og gerne omkring de 32 - 32.15. Men det bliver spændende at se i morgen... for om nogen synes jeg 10 km er en af de sværeste distancer at ramme lige spot on... en blanding af omtanke og fuldgas skal helst gå op i en højere enhed, hvis man skal løbe denne distance optimalt. Ellers kan jeg da kun opfordre så mange som muligt til at komme ud til Stadion Alle og heppe i morgen kl 14.00..... da de lover særdeles godt løbevejr - Høj sol, 5 m/s i vindstyrke, omkring 2 grader (jeg kan godt lide at det er lidt koldt så længe det ik er frostvejr).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar