søndag den 11. august 2013

DM 10.000 meter Allerød


Fysisk: kl. 18.00, 15 km (Konkurrence)   
Foto: Michael Hyllested

Generelt: Så var det blevet tid til sensommerens/efterårets første
rigtige konkurrence, som nok mere var ment, som et seriøst testløb fremod DM halvmarathon og HCA Marathon i september. Turen startede ud fra Århus sammen med Hilary, Louise og coach Laust som alle skulle deltage i dagens DM konkurrencer. Jeg var på forhånd seedet som nummer 17 ud af i alt 20 deltagere i A-heatet.... Så var på forhånd klar over at jeg ville komme til at løbe som en del af rosinen i pølse enden samt blive lappet en omgang eller 2 af de aller hurtigste, som blandt andet talte de 3 medalje tagere Abdi Hakin, Jesper Faurschou og Lars Budolfsen, alle løb under de 30 minutter - virkelig imponerende!!!!
Da løbet startet var alle samlet på de første halvanden omgang hvorefter farten var sat og grupperne begyndte at inddele sig, og ganske som forventet placerede jeg mig i sidste gruppe som bestod af løbere omkring de 32 - 33 minutter. min game plan var at løbe 3.10 tempo svarende til 1.16-1.17 pr omgang. dette gik dog fint de første 2-3 kilometer, men herefter kunne resten af min gruppe ikke holde farten, så måtte selv frem og trække - og endte med at løbe alene de sidste 8 km. på trods af dette formåede jeg at holde et rigtig stabilt tempo hele vejen i omkring 3.13 m/km, altså en anelse langsommere end håbet. Men tilgengæld løb jeg med stort overskud og var virkelig godt løbende, modsat for 14 dage siden i Aalborg.
Havde forinden en lille forhåbning om, at slå min Pr på distancen som lyder på 32.03, dette lykkedes desvær ikke.... men er trods dette rigtig godt tilfreds da jeg havde et rigtig godt løb og havde "stort" overskud, men kunne påtrods af dette i dag ikke løbe hurtigere, måske jeg skulle have taget chancen og løbet med min klubkammerat Nicolas Winther skov da han rykkede fra min gruppe og op til næste efter 1 km, dette kunne muligvis have givet mig et hurtigere løb omkring min PR tid, da jeg så vil have haft pace noget længere hen i løbet..... men det er der jo ingen garanti for :-) kunne jo lige så vel være gået kold og haft et lorte løb hvis jeg havde taget chancen. placerings mæssigt blev det til en 13. plads hvilket jeg er super tilfreds med eftersom jeg var seedet 17.
Det var ligeledes første gang, at jeg prøvede at være med blandt de aller aller bedste til et mesterskabs løb på bane, det var squ lidt en fed oplevelse og ikke mindst en stor inspiration.... motivationen for at træne endnu mere og endnu hård, har i hvert fald fået endnu en nyk op ad. Ser allerede fremtil at skulle konkurrere mod dem igen på DM ½ marathon i Aarhus den 8. september, en distance som måske ligger endnu bedre til mig end både 5 og 10000 meter som jeg den seneste månede har forsøgt mig på. Ellers skal der herfra bloggen lyde et stort tillykke til både Abdi, Jesper og Lars for medaljerne og ikke mindst til Lars for at bryde 30 minutters grænsen... og så oven i købet overbevisende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar