Fysisk: kl. 10.00, 44 km (Frankfurt Marathon)
Optakt: Vil forsøge at begrænse mig i den kommende beretning, men det bliver svært - for der er så meget at skrive om.... både om selve løbet men ligeså meget om selve optakten der til. Som jeg har ytret mig om på min Facebook profil inden løbet, så var lige netop dette løb og denne konkurrence mit alt overskyggende mål, et mål som jeg har set fremtil i knap 4 år. For næsten 4 år siden en kold januar dag, imens jeg holdte kroppen varm med den ene stang tobak efter den anden, besluttede jeg mig for at begynde at løbe træne igen med henblik på, at gennemføre mit andet marathon løb i Hamborg, samtidig drømte jeg om engang i fremtiden, at kom til at løbe under den magiske grænse på 2.30.00, lige som min fatter har gjordt (PR på 2.26). Målet virkede dog på daværende tidspunkt som en ganske usansynlighed, og ville blandt andet kræve en seriøs livsstilsændring!!!! så det forblev en drøm... indtil et par år efter, hvor livsstils ændringen stille og roligt var kommet og resultaterne/træningen begyndte at flaske sig. Jeg lagde herefter en langsigtede plan indeholdende en masse delmål, et mål som jeg holdte for mig selv indtil sidste øjeblik... en plan om at jeg skulle nå målet om at komme under 2.30 i efteråret hvor jeg fyldte 30 år!!! planen var dog ved at smuldre ganske stille og roligt i foråret 2012, da jeg havde en længere skadesperiode, hvor jeg blandt andet fik smadret flere af mine delmål. Det lykkedes mig dog at komme rimelig hurtig tilbage og de sidste 5-6 måneder har træningen kørte til perfektion... hvor jeg har haft utallige super fede og gode træningspas med knejterne fra 1900 ML... Træningspas som har gjordt jeg for alvor begyndte at tro på det kunne lade sig gør. Og efter jeg i september løb 1.11.57 til HCA par marathon i Odense har selvtilliden været i top - hvilket også har været årsagen til, at jeg turde melde ud at jeg gik efter det.
Som så ofte før havde mine forældre valgt at støtte mig i dette foretagende - så de havde valgte at tage med til Frankfurt... min mor som den aller bedste hepper på sidelinjen og min fatter som cyklende "hjælper".... herudover havde vi også selskab af min ven Mikkel, som skulle debuterer på distancen, hvilket han i øvrigt gjord sindsygt flot og over alt forventning (tid. 3.20.55). At have min fatter med på cykle er en uvurdelig støtte - ikke blot fordi han kan sørge for jeg får mit væske og energi undervejs, men ligeså meget fordi han hjælper og "coacher" mig der ude, endvidere er det en kæmpe motivations faktor for mig... da jeg på en underlig måde føler jeg løber for os begge to... han er nemlig ikke længere selv i stand til at løbe, på grund af en skade han fik for nogle år siden. Så som jeg skrev på facebook "Vier Jahre ein Ziel"... det er velbegrundet - det er det her løb jeg har set frem til og haft i sigte hele vejen igennem :-)
Løbsberetning:
0-5 km: et lidt for hurtig udlæg, jeg startede i første gruppe som dog lå omkring 75 meter bagved "elite start gruppen" så havde lidt travlt med at komme afsted og få fat i dem derfra som også skulle pace til 2.30 grænsen. De første 5 kilometer var meget ustabile men gik dog rimelig hurtig og nemt - og der var en del skubben og massende i de små grupper, indtil folk fandt deres pladser.
5-10 km: De langsomste 5 km i løbet (18.02) kom til at ligge i en stor gruppe på omkring 50 mand, som blev pacet af 3 mænd som skulle få Lisa Hahner (Kvindelig tysk elite løber) igennem hendes første marathon på 2.32. turde dog ikke at rykke fra den gruppe da jeg så ville komme til at trække alene. så blev liggende der og afventede situationen.
10 - 15 km: Der var heldigvis andre sub 2.30 løbere end mig, som fandt ud af det gik for langsomt, så vi slap afsted i en gruppe på ca 10 mand. hvor specielt 2 løbere trak. jeg fandt mig dog til rette midt i gruppen og lå perfekt i ly af vinden og koncentrede mig egentlig bare om at tanke væske og energi :-)
15 - 30 km: Gruppen fortsatte på omkring de 10 mand og vi begyndte så småt at hente folk som havde lagt for hårdt ud. det var fortsat de samme 2 - 3 løbere som trak, med jeg og andre som påhæng.... det kørte bare der ud af, og jeg havde stadig overskud og koncentrerede mig om væske og energi.
30 - 35 km: Gruppen begyndte at falde fra hinanden og de første måtte give slip, jeg hang dog på og fulgte stadig "bare" med. Begyndte dog her at mærke de første kortvarige trætheds tegn, men med gode erfaringer i rygsækken vidste jeg, at det blot var med at hænge i, da små "kriser" kommer og går konstant i sådan et løb... og oftest kan de kureres med et skud sukker/væske og lidt positive tanker.
35 - 40 km: "Kriserne" blev oftere og værere - men jeg formåede at hænge fast på de løbere jeg havde hængt på det meste af løbet... Det var for alvor begyndt, at blive en kamp og jeg løb nu udelukkende på motivationen om, at jeg løb for at indfri mit mål!!! tror ikke man skal undervurdere det psykiske på sådan en distance.... er flere gange blevet knækket på lige netop dette tidspunkt i andre løb, blot fordi jeg har stillet mig tilfreds og har fået ynk. Men ikke den her gang - mit mål gav mig vinger!!!
40 - 42 km: Der var udsolgt og jeg måtte slippe dem som havde trukket mig hele vejen... jeg var træt som i TRÆT.... ramte egentlig ikke muren, bare såånnn naturlig træt :-) men der var heldigvis ikke længere til mål inden at det var til at overskue... så jeg hang i og var sikker på jeg nok skulle nå mit mål om 2.29.59 - men selvsikkerheden var lige ved at koste mig, ups - for tog måske for let på det og da jeg løb ind på den "røde løber" til en gigantisk disko fest i Festhalle, kunne jeg se at brutto tiden skiftede til 2.30.00 og jeg manglede stadig ca 50 meter - så fik FUCKING travlt, da jeg viste at jeg havde omkring 10 sekunder at give af i forhold til min netto tid. Jeg væltede nærmest ind over stregen i bruttotiden 2.30.12 og nettotiden 2.29.59.... og lå fuldstændig færdig på gulvet og havde knap overskud til at nyde øjeblikket, hvilket jeg dog fik rig mulighed for da jeg lidt efter kom til mig selv og kom op på fusserne.
Målstregen: Da jeg lige kom til mig selv, blev jeg stående i målområdet og nød den fantastisk fest som var i fuld gang, jeg stod der små 10 minutter og nød det samt for, at tage i mod min løbe ven fra 1900' Nicolaj jakobsen, som jeg vidste ville komme ganske korttid efter mig selv. Da jeg tilbage i 2005 gennemførte mit første marathon sammen med min søster i København var jeg meget meget tæt på at trille en tårer på opløbsstrækning i ren eufori... Den her gang trillede jeg en tåre i eufori!!! ....måske i lettelse og stolthed over at have nået mit mål - ved det ikke. men det er lige præcis sådan en følelse, sådan en oplevelse og sådanne et øjeblik som bekræfter mig i at jeg har valgt den helt rigtige "Livsstil".
Hvad så nu: Tjaaa... det er et godt spørgsmål - og et spørgsmål som jeg lige vil tænke lidt over her den næste måneds tid, imens jeg lige kommer mig og nyder den her sejr. Et er dog sikkert - jeg er ikke færdig med at løbe hurtigt endnu.... jeg har mere i mig er jeg sikker på. Men om det bliver ½ marathon eller hel-marathon, som bliver målet for foråret, vil jeg lige lade være hen i det uvisse indtilvidere. Men ellers vil jeg blot her fra sige tak til alle dem, som har hjulpet mig i tidens løb med træning mm. samt til dem som har bakket mig op og sendt hilsner - det har været hel overvældende :-) og ikke mindst til min familie som rejser Land, Rige og Europa rundt for at hjælpe og støtte mig. og specielt tak til drengene fra 1900' ML uden dem og deres trænings selskab, havde jeg aldrig nået mit mål om sub 2.30 her i 2012!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar